Om Mogens

Fra 19 årig inkompetent bankelev til international købmand. 

I 1972 – 19 år gammel – faldt min far pludselig bort.

Og min fars nystartede virksomhed havde sikkerhed i mit barndomshjem. En kassekredit på kr. 125.000,00. 

(Det der i dag svarer til en lille million).

Jeg sagde mit bankjob op og gik ind i virksomheden sammen med min mor.

Virkelighedens verden ramte mig nærmest fra dag ét.

Men jeg gik (heldigvis)  lynhurtigt fra at være ubevidst inkompetent til at være meget bevidst inkompetent.

Jeg skulle sælge naturtarme, krydderiblandinger, hjælpestofblandinger og tilsætningsstofblandinger til kødindustrien i Danmark.

Så min iværksætter rejse startede med: ”Her er prislisten, her er telefonbogen, her er nøglerne til din fars bil. Og der er døren.”

mfoto_140609_1513-2

Afvisning på afvisning på afvisning

Og efterhånden kom den værste følelse, jeg overhovedet kunne have: ”Jeg ved godt, at jeg skal; men jeg ved ikke hvordan” 
Så mit ukuelige overlevelses instinkt sagde mig: ”Du er bare nødt til at fortsætte, Mogens”

Så kom mit helt store gemmebrud

Jeg lærte en slagtermester fra Haderslev at kende. En fantastisk personlighed. En ildsjæl ud over alle grænser.

Med store planer for de private slagtermestre i Danmark.
Han ville lære dem at lave hjemmelavede specialiteter.

Så de kunne konkurrere med supermarkederne.
Og han skulle bruge en leverandør af krydderiblandinger, hjælpestofblandinger og tilsætningsstofblandinger til alle hans seminarer og workshops.

Han blev min mentor og tog mig i mange, mange år konstant gennem processen: Ubevidst inkompetent til bevidst inkompetent til bevidst kompetent til ubevidst kompetent.

Gennem de næste mange år fandt jeg ofte ældre mentorer, som kunne hjælpe mig med alle aspekter i at skabe og vækste profitable virksomheder. Og samtidig finde balancen mellem mit professionelle liv og mit private liv.

Lad os skrue tiden frem til 2011

  • Da havde jeg været med til at skabe og vækste 9 virksomheder i 9 forskellige lande.
  • Fordoble min omsætning ca. hver 4. – 5. år.
  • Aflægge over 10.000 ansigt-til-ansigt kundebesøg i jeg ved ikke, hvor mange lande.
  • Afholde masser af seminarer, workshops og foredrag med op til 500 deltagere både på dansk, engelsk og tysk.
  • Bygge 3 fabrikker.
  • Fiaskoer. Dem har der også været nogen stykker af!

I 2011 / 2012 solgte jeg mine virksomheder.

spices-herbs

I foråret 2013 fik min hustru endnu en hjerneblodprop

Hun blev blind, mistede det meste af hendes førlighed og hukommelse og forandrede totalt personlighed.

Vi skulle til at leve et totalt anderledes liv i vores nye hjem - langt ude på prærien lidt syd for Billund.
I sommeren 2014 begyndte jeg så småt at savne slagmarken.

Påtog mig nogle få mentoropgaver og rådgiverroller i et par af de lokale erhvervsråd.
Et arbejde, som personligt gav mig meget stor tilfredsstillelse.

​I foråret 2018 slog min elskede hustrus store omsorgsfulde og kærlige hjerte desværre for sidste gang.
Og efter moden overvejelse (sommeren  2021) har jeg  besluttet mig for at vende tilbage til "slagmarken".

 

 

Denne gang med:

”At hjælpe vækstambitiøse selvstændige, iværksættere og  ejerledere af mindre familie virksomheder med at skabe en virksomhed,
som de mere end bare kan leve af - uden spild af penge, tid og ressourcer.
Så virksomheden hurtige kan blive til midlet til, at du og din familien kan leve et liv helt efter dit eget egen design".

 

Midlet er Medlemsportalen "Differentier eller Dø"

Så den ”Streetsmart, Streetfighter MBA”, som jeg har erhvervet mig gennem over 120.000 timer i iværksætter-, vækstiværksætter og serieiværksætter verdenen også kan komme dig til gode.

Jeg knuselsker min nye rolle som "Iværksætter-Morfar". Og er sååååå dedikeret til, at hjælpe dig til, at du skaber en virksomhed, som du mere end bare kan leve af - uden at du knokler dig selv halvt ihjel.

Her er et par af de ting,
som jeg har været stolt af at være en del af

Min første mangeårige mentor fra 1975. En ildsjæl ud over alle grænser. Her 45 år senere er jeg stadig "Rico" dybt taknemmelig.

Her et billede fra én af vore utallige workshops.

6. Mogens og Rico
1. Det hvide hus

Én af de helt store begivenheder som "handels- og omkring rejsende" var at deltage i Præsident Bush´s indsættelse i 2005. 

Utroligt hvad et konge netværk har gjort for mig.

Der sker ikke en skid i en hvilken som helst virksomhed før én eller anden har solgt ét eller andet til én eller anden. 

             Her fra en messe i New York

9. Messe i USA

Afstanden mellem drøm og realitet.
Den hedder handling!